Når målet for den unges ophold på Møllestedet skønnes ved at være opfyldt, træffes der i fællesskab beslutning om en udslusningsplan.
Vi ser gerne at det sker op til et år førend udslusningen, så den unge i god tid kan indstille sig på en tilværelse på egen hånd.
Det betyder at den unge får flere friheder og mere ansvar for sin tilværelse, men dog med den sikkerhed at der en voksen at konsultere - og som vil gribe ind, hvis ansvaret er blevet for stort. Denne fase er stærkt afhængig af at aftaler bliver overholdt og den unge kan styre den udvidede frihed.
Det betyder også at der søges bolig, praktikplads/arbejde eller uddannelse, som så allerede er godt i gang, når den unge endelig flytter ud fra Møllestedet.
I denne proces er kontaktpædagogen den udfarende kraft sammen med den unge, naturligvis hele tiden med reference til forvaltningen, som har godkendelseskompetencen.

