DU ER HER: Forside Personale Møder

Møder

Udskriv PDF

Personalemøde holdes en gang om ugen. I mødet deltager samtlige ansatte på Møllestedet. Desuden deltager psykolog i hvert andet personalemøde.

Derudover superviseres hele personalegruppen 2 timer hver 14. dag af samme psykolog. Udover den obligatoriske fællessupervision kan der aftales enkeltsupervision ved behov.

3 gange om året afholder vi et kvartalsmøde af 6 timers varighed, hvor et aftalt tema tages op og gennemdrøftes.

1 gang om året tager vi på en fælles pædagogisk weekend med et på forhånd fastlagt emne. Det kan være eks.vis justering af strukturen på Møllestedet, udvikling i pædagogikken, fremtidsværksted o.l.

Bestyrelsesmøder afholdes min. 2 gange årligt. Her tages beslutninger om punkter der er relevante for Møllestedets fortsatte drift af såvel pædagogisk som økonomisk art.

Husmødet , som er de unges forum afholdes hver anden uge. Her kan de unge komme frem med deres ønsker, kritikpunkter og forslag eks.vis. Disse ting bliver behandlet på førstkommende personalemøde, og sendt tilbage til husmødet.

 

Opholdsstedet

Opholdsstedet henvender sig til unge mellem 14-18 år med sociale og/eller psykiske problemer, som har behov for støtte i hverdagen.

Login